DIN PARTNER TIL FREMME AF VEDVARENDE ENERGI
VI SER MULIGHEDER - OG OMSÆTTER DEM
PRAKTISK ERFARING FRA HELE VÆRDIKÆDEN
VI STILLER VORES FULDE ERFARING OG KOMPETENCER TIL RÅDIGHED FOR AT HJÆLPE JER
Vi har mange års erfaring med vedvarende energi – som konsulenter hvor vi hjælper andre, og som udvikler af egne projekter. Fra udviklingen af projekter, har vi opnået en meget detaljeret erfaring fra hele processen og værdikæden i forbindelse med udvikling, strukturering og etablering af VE-anlæg. Vi har også erfaring fra transaktioner vedrørende VE-anlæg samt løsning af forskellige konkrete opgaver. Vores arbejdsområder og erfaring omfatter bl.a. teknik, jura, lokal- og myndighedsforhold samt finansielle og kommercielle forhold.
LÆS MERE OM VORES ERFARINGER FRA TIDLIGERE RÅDGIVNINGSOPGAVER NEDENFOR ↓
Udvikling
FRA IDÉ TIL PROJEKT
- Screening og vurdering af projektområde
- Lodsejerdialog og kontraktudarbejdelse
- Lokal dialog og udvikling
- Myndighedsproces fra ansøgning til endelig godkendelse (undersøgelser, miljøredegørelse, lokalplan mm.)
- Indkøb og etablering
- Drift og vedligeholdelse
transaktion
RÅDGIVNING VED TRANSAKTIONER
- Due diligence (teknisk, juridisk, kommercielt)
- Vurdering af projektøkonomi og realiserbarhed
- Vurdering af business case (design og produktion, elpris, Capex, Opex mv.)
- Rådgivning i forbindelse med køb eller salg af projekter, herunder etablering af datarum og styring af transaktionsproces
- Opbygning af forsvarligt funderede business cases
teknisk & kommercielt
TEKNISK & KOMMERCIEL RÅDGIVNING
- Teknisk rådgivning (design, ydelsesberegning, komponentvalg)
- Udarbejdelse af udbudsmateriale og evaluering af tilbud
- Rådgivning i forbindelse med indkøb og etablering af solcelleanlæg samt batterier
- Udarbejdelse og forhandling af aftalegrundlag
- Projektledelse og byggepladsstyring
- Kontraktstyring og kravhåndtering (Contract Management)
HER DELER VI UDVALGTE EKSEMPLER PÅ PROJEKTER OG RÅDGIVNINGSOPGAVER, VI HAR LØST FOR VORES KUNDER.
transaktion
Transaktion ifm. køb af projekter
I forbindelse med en investors erhvervelse af markbaserede VE-anlæg bestående af solceller og batterier (BESS), havde vi rollen som overordnet ansvarlig rådgiver. Ud over den overordnede styrende rolle omkring hele transaktionen, udførte vi også konkret rådgivning på en bred vifte af områder, bl.a. teknisk og kommerciel due diligence, med henblik på at afdække risici og validere de underliggende antagelser for projektets værdiansættelse.
Som en del af vores rådgivning, udførte vi også en finansiel analyse og vurdering af business casen, herunder modellering af business casen ud fra forskellige input og parametre. På baggrund heraf leverede vi en vurdering af projektets IRR-potentiale og de centrale value drivers og risikofaktorer.
End-to-end rådgivning om ve-projekter
SOLPARK STOURUP
Vi rådgiver kunder gennem hele udviklingsprocessen – fra idéstadie til idriftsættelse og net-tilslutning. Et eksempel herpå er vores samarbejde med Juelsmindehalvøens Solar, ejet af tre lokale virksomheder, hvor vi varetog den samlede projektudvikling af en solcellepark på 52 ha i Hedensted Kommune.
Vores rådgivning tog afsæt i den tidlige udviklingsfase, og vi var hovedansvarlige i processen frem til opnåelse af lokalplangodkendelse.
Efter godkendt lokalplan, udarbejdede vi det endelige tekniske design, og beregnede projektets business case. Vi varetog også udbudsprocessen samt forhandlinger med leverandører og entreprenører i samarbejde med bygherre.
I etableringsfasen agerede vi bygherrerådgiver, og fulgte byggeprocessen tæt, herunder kvalitetssikring af de enkelte leverancer, frem til projektets idriftsættelse og net-tilslutning.



PV & BESS
Rådgivning vedr. tagbaserede solcelleanlæg samt batterier
Vi har bl.a. rådgivet kommuner og organisationer i forbindelse med etablering af tagbaserede solcelleanlæg samt batterier. Vores rådgivning har dækket hele processen fra idé til færdige idriftsatte anlæg.
I opgaver som disse, har vi varetaget alt fra den forberedende case screening, skitseprojekt, det tekniske design af anlægget til beregning af business casen. Vi har også udarbejdet en vurdering af investerings- og driftsomkostninger.
Under etableringsfasen har vi varetaget det overordnede tilsyn, sikret fremdrift og kvalitet samt overholdelse af tidsplan frem til idriftsættelse af anlægget.
projektscreening
indledende screening og valg af projekt
I dette eksempel stod kunden overfor en mulig projektinvestering.
Forud for kundens strategiske valg mellem flere mulige VE-projekter fra forskellige sælgere, gennemførte vi en overordnet screening og vurdering af projekterne. Vi lavede en tværgående sammenlignelig modellering af projekterne, bl.a. ved at lægge et ensartet design og de samme forudsætninger ned over projekterne. På den måde kunne vi vise en fair og transparent sammenligning af de forskellige projekters potentialer. Herefter kunne kunden træffe sit valg på et oplyst grundlag, vælge den strategiske vej og fokusere ressourcerne på det valgte projekt.