Rekreative tiltag

UNISON ønsker at indtænke rekreative værdier i vores VE-anlæg.

UNISON og GreenWind ønsker at indtænke rekreative værdier i VE-anlægget. Disse tiltag skal komme lokalsamfundet samt besøgende til gavn, så VE-anlægget udover at producere grøn strøm også kan skabe værdifulde oplevelser og give besøgende ny energi.

Med dette projekt vil vi gerne øge mulighederne for adgang til og brugen af området ved at indtænke rekreative arealer. I vores foreløbige dispositionsforslag er der indtænkt et friholdt areal til rekreative formål i projektets vestlige ende nær Grølsted. Derudover har vi indtænkt mulighed for rekreative tiltag på et eksisterende areal nord for projektområdet lige ved Banestien, som cyklister, fodgængere og motionister ville kunne benytte sig af. Det kunne f.eks. være et bord-bænkesæt eller et madpakkehus, der giver anledning til ophold og samvær. Enten her eller på andre strækninger omkring området kan der opsættes informationsskilte, der har til formål at formidle viden om vedvarende energi samt natur og biodiversitet. 

På illustrationerne herunder kan du se, hvilke foreløbige tiltag vi arbejder med, der kan komme lokalområdet til gode. Vi vil fortsætte dialogen om rekreative muligheder, herunder kortlægge tiltagenes bedste placering i landskabet, med det nære lokalsamfund, så tiltag i projektets endelige udformning skaber reel værdi for lokalområdet.

Foreløbig projektskitse

Der kan forekomme ændringer i den videre proces.

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål om projektet, kan du sikkert finde svaret på vores side med ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.