Naturen omkring projektet
VE-anlæg optager arealmæssigt store områder.
Ved at omlægge det monokulturelle landbrugsareal til et bæredygtigt energiprojekt, giver det store muligheder for at fremme naturinteresser og styrke biodiversiteten lokalt.
UNISON og Green Wind har således fokus på at indarbejde biodiversitetsfremmende tiltag i projektudviklingen og arbejder ud fra følgende tilgang:
- Bevare og beskytte eksisterende natur
- Øge naturværdien af eksisterende natur
- Styrke sammenhængen mellem naturområder
- Skabe nye naturområder med variation i habitater
Den eksisterende natur i og omkring projektområdet omfatter beskyttede søer og eng- og moseområder samt et beskyttet vandløb i projektets nordlige ende. Både solcelleanlægget og vindmøllerne har en placering tæt på skovbyggelinjen.
- Insektvolde
- Fastholde og forbedre leveforholdene i de mindre søer og vådområder
- Plantning af klynger af hjemmehørende træer og buske
- Udlægning af store sten og stenbunker
- Etablering af kvashegn
- Udlægning af dødt ved, både i form af store træstammer og grenbunker
- Udsåning af frøblandinger bestående af hjemmehørende arter på udvalgte delarealer
Generelt arbejder vi på at skabe variation i habitater i form af terrænforskelle, variation i lys- og vindforhold samt både våde og tørre elementer. Ovenfor er præsenteret nogle af de konkrete tiltag, vi arbejder med i vores VE-anlæg for at fremme natur og biodiversiteten.

Eksisterende natur i området
På kortet nedenfor ses beskyttede naturtyper i og omkring projektområdet.
(Dette er en foreløbig projektskitse. Der kan forekomme ændringer)

Få svar på dine spørgsmål
Har du spørgsmål om projektet, kan du sikkert finde svaret på vores side med ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.