Rekreative tiltag

UNISON ønsker at indtænke rekreative værdier i vores VE-anlæg.
Disse tiltag skal komme lokalsamfundet samt besøgende til gavn, så VE-anlægget udover at producere grøn strøm også kan skabe værdifulde oplevelser og give besøgende ny energi.

Med dette projekt er det ønsket at øge tilgængeligheden i landskabet og skabe mulighed for nye rekreative oplevelser i og omkring projektområdet.

Inden for projektarealet etableres ca. 4,5 km sti, som kan benyttes af lokale om besøgende til gå- eller cykelture. Stien krydser tværs gennem projektarealet samt løber rundt langs beplantningsbælterne, som indrammer solcelleanlægget. Langs stierne kan man få indkig til solcellepanelerne.

I området kan der opsættes informationsskilte, der har til formål at formidle viden om vedvarende energi samt natur og biodiversitet. Derudover kan der i forbindelse med projektet etableres nedslagspunkter såsom udkigstårn, bordbænkesæt eller lignende.

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål om projektet, kan du sikkert finde svaret på vores side med ofte stillede spørgsmål. Hvis ikke, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.